
Vinsmagning: Nyt versus Gammelt d. 12. november 2026 hos No.14 Vinbar, Vejle
Hvad gør år på bagen ved smagen?
Piemontes vine, og særligt Barolo og Barbaresco er kendte for deres lagringspotentiale og den elegance og kompleksitet, der opnås efter mange års lagring på flaske.
Til denne vinsmagning skal vi smage de samme vine, men i forskellige årgange for at lære, hvad år på bagen gør ved smagen. Vi skal blandt andet smage nye versus gamle Timorasso, Barbera og Nebbiolo vine.
Vi vil i løbet af aftenen fortælle, hvad der gør vine lagringsegnede og vil gennem smagningen fokusere på kendetegn for vine med alder, samt hvordan vine lavet på Nebbiolo ældes sammenlignet med vine lavet på Barbera.
En super spændende aften fyldt med unikke vine og masser af gode historier og smagetips.
Til smagningen serveres en 3-retters menu, der matcher vinene.
Tidspunkt: Torsdag d. 12. november 2026 kl. 18.30 - 22.00
Sted: No.14 Vinbar, Søndergade 14, 7100 Vejle
Aldersgrænse: 21 år
Pris: 799,- pr. person
Max. 35 pladser.
Vi glæder os til en forrygende aften sammen med jer.
Hilsen Kristian & Pernille
Tilmeldingen er bindende og pengene gives således ikke retur, da de indgår i arrangementet ved bestilling og betaling.
Vælg muligheder
