Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Bocchino

Sorter efter

Filtre

Vingård
Type
Klassifikation
Årgang
Drue
Fadlagring
Størrelse
Vingård
Type
Klassifikation
Årgang
Drue
Fadlagring
Størrelse

Basso, Piemonte

Beppe Bocchino er beliggende mellem Langhe og Monferrato i Basso-området.

Mere end to århundreder

Bocchino har været drevet af familien siden 19. århundrede hvor vineriet allerede eksporterede vin i Tønder til Amerika.

Drevet på tværs af tre generationer

I dag drives Bocchino af Beppe og hans kone Maria, sammen med deres børn Annalisa og Daniele samt deres tre børnebørn.

Bocchino

Nærhed, stolthed og dedikation. Det er, hvad der kendetegner familien Bocchino, og nogle værdier, der skinner igennem i alt, hvad de gør. Historien bag vingården Bocchino strækker sig da også to århundreder tilbage, hvor bedstefaderen Felice i midten af 1800-tallet var en af de første, der eksporterede vin til USA i små barriques. I dag drives vingården af Beppe Bocchino og hans kone Maria sammen med datteren Annalisa og sønnen Daniel. De stolte traditioner og stærke familiebånd mærkes tydeligt, når man besøger familien udenfor Canelli, som altid møder besøgende med stor gæstfrihed.

Om vinproduktionen hos Bocchino

Familien Bocchino har vi mødt via vores netværk i Piemonte. Første gang vi besøger dem er det Annalisa, der møder os i døren, da hun er den eneste i familien, der kan tale engelsk. Det lærte hun, da hun studerede økonomi på universitetet. Efter studiet var hun ikke i tvivl. Hun skulle hjem og hjælpe familien med at drive vingården Bocchino videre. Hendes bror var blevet uddannet ønolog, så rollefordelingen blev hurtigt sådan, at Daniel står for planlægning af vinproduktion, og Annalisa står for økonomien i det mere administrative i tæt samarbejde med deres forældre. Annalisa og Daniel er 4. generation, og nogle af produktionsmetoderne følger de traditionelle metoder, men der er også plads til fornyelse. Et eksempel er Due Lu, som er blevet godkendt til at få NIZZA klassifikationen. Der dyrkes primært Barbera, men udover Barberadruer, dyrkes der også Moscato på de omkringliggende marker. Disse Moscato druer bruges til at fremstille den bedste Moscato d’ Asti vi nogensinde har smagt.

Vingården ligger i hjertet af det UNESCO beskyttede område, der er kendetegnet ved bløde og soleksponerede Langhe bakker. Bocchino familien er inspireret af slowfood begrebet og anvender minimalt med sprøjtemidler for at sikre så naturligt et produkt som muligt. Meget af arbejdet i de 12 hektar vinmarker foregår med håndkraft og tæt kontakt med hver enkelt vinstok. Vi er meget begejstrede for familiens autentiske og unikke vine, og ved at du ikke bliver skuffet, når du smager dem.