Hvad betyder vinens alder? - Del 2

Piemonte lægger marker til de mest holdbare vine i verden, som samtidig udvikler sig fantastisk med alderen. Derfor fortsætter vi i dette nyhedsbrev hvor vi slap i sidste udgivelse.

Vi forklarer nærmere om de forskellige aspekter relateret til vin og alder.

Opbevaringens effekt på vinens alder

De fleste er efterhånden bevidste om at holdbarhed af vine hænger sammen med den måde, som de opbevares på. Men hvor meget betyder det egentlig?

Lad os bare slå fast fra starten, at hvis man investerer i god vin til opbevaring i mange år, så skal opbevaringsforholdene være i orden. Men det behøver ikke at være hysterisk, da gode vine holder til meget, såfremt basisforholdene er i orden.

Det betyder at temperatursvingninger skal være langsomme og ikke komme udenfor intervallet 5-20 grader. Jo varmere, desto hurtigere aldring af vinen. Jo koldere, desto langsommere aldring af vinen.

Frost, temperaturer over 27-28 grader og langvarig UV-stråling fra sollys kan ødelægge vinen. Fugtigheden skal helst ligge mellem 60% og 80% af hensyn til etiketterne og visuelt udtryk af flasken efter endt opbevaring. Men det vigtigste for vinen er altså lys og temperatur. For billigere vine, der skal drikkes indenfor de første par år, er opbevaringen ikke så vigtig, så længe frost, temperatur over 27 grader og UV undgås.

Prop versus skruelåg

Hos vine, der er beregnet til at drikkes unge, er det typisk er frugt og friskhed, som ønskes bevaret bedst muligt. Aldring vil normalt ikke gavne vinene. For sådanne vine betyder prop eller skruelåg ikke den store forskel. Men for lagringsegnede vine, såsom Barolo og Barbaresco, afhænger udviklingen af den meget langsomme iltning, der sker gennem proppen. Et skruelåg tillader ikke iltning, og derved vil de yngre vine’s barske tanniner (garvesyre) ikke blødgøres med iltningen og omdannes til kompleksitet og dybde i vinen. Så en aldringsegnet vin har derfor altid korkprop. Men det gælder desværre ikke tilsvarende at vine med korkprop altid er lagringsegnede. Det afhænger af druer, påvirkning af fadlagring m.v., som beskrevet i sidste Nyhedsbrev.

Hvad man gør hvis vinen ikke er drikkeklar – herunder iltning/dekantering og serveringstemperaturen

Det kan være vanskeligt at vurdere hvornår en vin er drikkeklar. Udover alle de tidligere nævnte parametre, der påvirker lagringspotentialet, betyder vejrforholdene under de enkelte årgange også meget. Derfor findes der årgangstabeller, som kan bruges som generel rettesnor for kvalitetsvine. Se eksempelvis Årgangstabeller for vin - vinlex.dk. Som generel hovedregel gælder det, at vine fra årgange med høj score vil holde længere og udvikle sig bedre end vine med lavere rating. Her gælder det dog også, at ingen regel er uden undtagelse. Derfor er det altid en god ide at købe flere flasker af de vine, som ønskes gemt. For dette giver mulighed for at følge vinens udvikling ved at åbne en flaske med passende mellemrum (eksempelvis hvert andet år), og vurdere om den er drikkemoden eller nærmer sig at være det. Denne oplevelse går man glip af hvis man kun køber en flaske.

Fordi det kan være vanskeligt at vurdere hvor hurtigt vinen udvikler sig (eller fordi man ikke kan vente😉), vil man ofte opleve at vinen stadig er for ung/tanninrig (tørrer ud i munden), og det er derfor vigtigt at åbne i god tid før vinen skal drikkes, så den kan få lov at åbne og ilte sig. Når en vin er åbnet for tidligt, kommer dekanteringsudstyret til undsætning. Hvis man har en karaffel eller en vin-ilter, er det super, men en helt almindelig skål (som ikke afgiver lugt eller smag) kan også bruges til iltning i nogle timer, før vinen hældes fra skålen tilbage på flasken.

Mange tror at al vin har gavn af iltning, men dette er ikke sandt. Kun aldringsegnede vine, der endnu ikke er fuldt udviklede vinder ved iltning. Mens vine, der er lavet til at drikke umiddelbart, vil miste frugt og friskhed ved iltningen. Og fuldt udviklet lagringsegnet vin med alder, risikerer at blive overmoden eller miste nuancer i duft og/eller smag.

De mest udviklings-/lagringsegnede vine er typisk røde vine fra Piemonte, Bordeaux, Toscana (vine lavet på Sangiovese, f.eks. Brunello), Rhone (specielt Chateauneuf du Pape) Ribera del Duero eller Bourgogne. For andre områder vil det typisk gælde, at prisen på vinen indikerer lagringspotentiale (regn med fra 150-200 kr/fl og opefter).

Læs også forrige blogindlæg, eller kontakt os, hvis du er i tvivl om en vin er lagringsegnet.