Vi er taget til Spanien i uge X - Ordre vil derfor have længere leveringstid

Le Marne Monferrato Rosso 2016

139,00 kr.

En dejlig vin, lavet som blend på de tre vigtigste rødvinsdruer i Piemonte; Barbera, Nebbiolo og Dolcetto. Vinen har arvet det bedste fra hver af druerne. Farven og syren er Barbera. Næsen er Dolcetto og tanninerne er Nebbiolo. Resultatet er en rund vin med en god struktur, som fuldt ud lever op til vinhusets vision om at skabe en vin, der har ”elementær kompleksitet”, der bæres af en god krop.

Le Marne er en vin, der er fremstillet med henblik på at være let og elegant. Selvom druerne er ærke-piemontesiske, så bryder vinen med traditionen for rene produkter, lavet på én druetype, hvorfor klassifikationen bliver Monferato Rosso DOC, som rangerer lavt i klassifikationerne, men som giver god værdi for pengene. Det præcise forhold mellem de tre druesorter varierer fra år til år, alt efter de kendetegn, der præger druerne fra årets høst. Resultatet er en vin, der er let at holde af, siden den ved første indtryk er relativt umiddelbar og simpel, mens den på den anden side viser overraskende kompleksitet og holdbarhed. Næsen har masser af moden frugt og krydderi, mens smagen har god balance mellem syre, alkohol og tanniner. Det er tanninindholdet i årets høst, der er den mest betydende faktor for det enkelte års præcise sammensætning af druerne. Vinen passer godt til stegt eller grillet kød samt faste oste – men kan også drikkes til saucer eller supper, der indeholder tomater.

Årgang
2016
Om vinen
Distrikt i Piemonte: Loazzolo
Klassifikation: DOC
Vinstokke etableret: 1990
Årlig produktion: 8.000 flasker
Højde på vinmarken: 500-550 m.
Drue: Barbera, Nebbiolo og Dolcetto
Fadlagring: NA
Alkoholprocent: 13,5%
Gemmes: 0-10 år

På lager

Velkommen til Piemonte på Flaske

For at købe vores vine skal du være fyldt 18 år. Bekræft venligst dette ved at klikke på boksen herunder

Søg efter en vare her