Vi er taget til Spanien i uge X - Ordre vil derfor have længere leveringstid

Le Grive Monferrato Rosso 2019

199,00 kr.

Fantastisk rødvin lavet på Pinot Noir og Barbera i en unik forening, som giver en helt speciel vinoplevelse. Pinot Noir druens elegante lakrids, peber og krydderi passer godt til Barbera druens frugt og friske syre. Vinen er produceret efter økologiske og bæredygtige principper blandt vilde orkideer og sommerfugle, som kun findes lige præcis der. Druerne høstes sent for at maksimere fylde og minimere grønne tanniner, hvorefter fadlagringen giver et strejf af vanilje og bløde tanniner.

Med ”Le Grive” har Giovanni Scaglione skabt en spændende rødvin, lavet på den egnstypiske Barbera-drue i kombination med Pinot Noir druen. ”Le Grive” betyder ”stærene”, som Giovannis bedstefar altid frygtede ville tage druerne, da vinen dyrkes på den mark, der ligger længst væk fra gården, hvorfor han ikke kunne holde øje med den. Høsten sker ved håndkraft, og druerne transporteres ved hjælp af gårdens to heste til vingården, hvor presning, gæring og fadlagring sker. Fadlagringen sker på små barriques af fransk egetræ, og anvendelsen af 25% nye fade sætter sit elegante præg på næsen. Resultatet er en dybrød, krydret vin med en dejlig kompleksitet. Da Pinot Noir druen ikke indgår i Piemontes klassificeringer, har vinen ikke DOCG betegnelse. Dette må man dog på ingen måde lade sig snyde af.

Denne vin er topvinen i Forteto della Luja’s rødvins sortiment, og vinen bliver hurtigt udsolgt hvert år. Denne vin matcher de fleste retter grundet dens krydderi og kraft. Kan med fordel serveres i vinterhalvåret til kød eller kraftige pastaretter.

Årgang
2019
Om vinen
Distrikt i Piemonte: Loazzolo
Klassifikation: DOC
Årlig produktion: 15.000 flasker
Højde på vinmarken: 450 – 550 m.
Drue: Pinot Noir / Barbera
Fadlagring: 9 mdr.
Alkoholprocent: 14,5 %
Gemmes: 0 -10 år

På lager

Vi anbefaler også

Velkommen til Piemonte på Flaske

For at købe vores vine skal du være fyldt 18 år. Bekræft venligst dette ved at klikke på boksen herunder

Søg efter en vare her