Vi er taget til Spanien i uge X - Ordre vil derfor have længere leveringstid

Bricco del Falco Pinot Noir 2016

239,00 kr.

Denne prisvindende topvin er lavet på ren Pinot Noir, og præges af frugt, struktur og elegance, som er godt balanceret med bløde tanniner fra 2 års fadlagring. Pinot Noir druen er vanskelig at dyrke, men har perfekte forhold i vingårdensnaturlige amfiteater med masser af sol, store temperaturudsving mellem dag og nat samt jordbundsforhold, der får stokkenes rødder til at søge dybt. Resultatet er fortryllende. 

Pinot Noir druerne kom oprindeligt til Loazzolo i midten af 1800-tallet for at være hovedbestanddel i Canelli’s berømte champagneproduktioner. Isolabella della Croce er nogen af de første til at producere rødvine lavet på 100% Pinot Noir i Piemonte.

Gambero Rosso, Decanter, Mundus Vini og Gilbert & Gaillard har alle givet denne vin flotte priser, og disse hædringer er et bevis på det naturlige amfiteaters ideelle forhold for Pinot Noir, som kommer til udtryk i såvel næse som smag. Næsen tegnes af druerne fra en østvendt mark og er fuld af kirsebær, solbær og roser. Smagen præges af struktur fra den øverste del af gårdens sydvendte mark og en god mineralitet sikres af druer fra en vestvendt skråning. Alt arbejdet i markerne foregår manuelt fordi vinstokkene står tæt og fordi markernes stejlhed gør det umuligt at benytte maskiner. Til denne vin bruges der mere end 600 timer per hektar i markerne for at sikre det perfekte resultat. Til sammenligning benyttes der typisk 400 timer per hektar til Barolo vine. Den kræsne Pinot Noir vindrikker vil sætte stor pris på denne vin som supplement til en lækker middag med laks, kylling, svinekød eller kalv.

Årgang
2016
Om vinen
Distrikt i Piemonte: Alta Langa
Klassifikation: DOC
Vinstokke etableret: 2003
Årlig produktion: 4000 flasker
Højde på vinmarken: 400-550m.
Drue: Pinot Noir
Fadlagring: 24mdr.
Alkoholprocent: 13,5%
Gemmes: 0-12 år

På lager

Vi anbefaler også

Velkommen til Piemonte på Flaske

For at købe vores vine skal du være fyldt 18 år. Bekræft venligst dette ved at klikke på boksen herunder

Søg efter en vare her