passeggiando in vigna

Dejlig egnstypisk vin lavet på 100% Nebbiolo druer, som er de lokale italieneres foretrukne vin. Her er der tale om en mini Barolo, som du ikke behøver at vente på i flere år før den er drikkemoden. Vinens navn betyder direkte oversat ”Vandring i Vinmarken”, og er dedikeret til de mange små dyr, som Gabriele Scaglione møder når han er på gåtur i vinmarkerne. Denne version af Langhe Nebbiolo er meget let at holde af for dem, der kan lide bløde tanniner og krydret frugt.

Langhe er navnet på de Unesco-beskyttede bakker, der udgør den vigtigste del af Piemontes vinproduktion. Vinmarkens eksponering er mod sydvest, så der er meget sol på den lille mark, som ligger i Roero-distriktet. Som altid er Gabriele Scaglione meget påpasselig med at lade druerne modne tilstrækkeligt til at sikre god balance mellem syre, frugt og tanniner, som alle er parametre, som Nebbiolo druen er rig på. For at sikre at vinen kan drikkes ung, begrænses perioden, hvor skaller og kvas tilfører vinen tanniner. Dette giver sammen med 12 måneders fadlagring og Roero’s jordbundsforhold en dejlig rund og letdrikkelig Nebbiolo-vin allerede få år efter høsten. Vinen har en god struktur og tørhed, der gør den perfekt som tilbehør til mad. Farven er rubinrød og duften er krydret med velintegreret fadlagring. Smagen er krydret med balanceret syre og moderate, bløde tanniner. Serveres sammen med pastaretter, risotto eller en god gryderet. Vinen egner sig til dekantering, og vi anbefaler at servere vinen ved 16-20 grader.

Pris: 139,- (v. køb af 6 stk.) 
Pris: 159,- (v. køb af 1 stk.) 

Om Langhe Nebbiolo DOC:
– Distrikt i Piemonte: Roero
– Vinstokke etableret: 1990
– Årlig produktion: 8000 flasker
– Højde på vinmarken: 350m
– Drue: Nebbiolo
– Fadlagring: 12 mdr.
– Alkoholprocent: 14,0%
– Gemmes: Op til 15 år