NEBBIOLO D’ ALBA

Alba området er kendt for vine dyrket på den eminente Nebbiolo-drue, som kaldes ”Druernes Konge”. Denne unikke vin er dyrket på sydvestvendte skråninger i Barbaresco’s bakker, og er lavet i den egnstypiske udgave, som Italienerne foretrækker den. Vinen matcher mange klassificerede Barbaresco-vine i smag og udtryk – bare til en billigere pris. Her får man rigtig god værdi for pengene – skal prøves!

Egentlig opdagede vi La Ganghija på grund af husets fremragende Barbaresco’er, som efter vores og mange anmelderes mening er blandt de allerbedste. Men efter at have stiftet nærmere bekendtskab med den unge, ambitiøse ønolog, Enzo Rapalino, er vi også kommet til at holde meget af hans egnstypiske Nebbiolovin. Her får man en vin, der godt nok ikke har hverken Barbaresco’s eller Barolo’s navn, men som i sit smagsindtryk minder meget om disse populære vine. Druen er den samme, men fadlagringen er lidt kortere, hvilket giver den kraftige vin lidt grønnere tanniner, der med tiden vil udvikle sig til øget kompleksitet. 

Enzo får normalt hurtigt udsolgt af denne vin, da den er populær hos italienerne, som går mindre op i ”brand”, og mere op i balance mellem pris og kvalitet. Næsen præges af jordbær og fadlagringen. Vinen har i sit smagsindtryk masser af frugt balanceret med moderat syre og relativt kraftige tanniner, som kan matche de fleste retter, hvor vinen for alvor vil komme til sit udtryk. Den passer godt til kraftige og fede retter og serveres ved 18 grader i store glas.

Pris: 139,- (v. køb af 6 stk.)
Pris: 169,- (v. køb af 1 stk.)

Om Nebbiolo d’Alba DOC:
– Distrikt i Piemonte: Barbaresco (Treiso)
– Cru: Madonna di Como/Magliano Fieri
– Vinstokke etableret: 1998
– Årlig produktion: 10.000 flasker
– Højde på vinmarken: 220-400 m.
– Drue: Nebbiolo
– Fadlagring: 12 mdr.
– Alkoholprocent: 14%
– Gemmes: 0-20 år