LAMIANA

Aromatisk og frugtrig hvidvin, lavet på Piemonte’s lokale Arneis drue, som også kaldes for ”Den hvide Barolo”. Arneis druen blev tidligere brugt til at fortynde tanninerne og syren i vine lavet på Nebbiolo druen, men siden 1980’erne er druen blevet dyrket med det ene formål: At skabe en fyldig og aromatisk hvidvin med lavt syreindhold. Teo Costa har med Lamiana forståetat skabe en hvidvin i særklasse – glæd dig!

Arneis druen har sin højborg i Roero-distriktet, der ligger lidt nordvest for Barolo. Arneis er en lokal hvidvinsdrue, der stort set ikke dyrkes udenfor Alba regionen i Piemonte. Roero Arneis er elegant i sit udtryk, og dens relativt lave syreindhold, lette fedme og frugt gør den let at holde af. Det er ikke uden grund at væksten i produceret Arneis-vin overstiger væksten i selveste Barolo.

Lamiana er en enkeltmarksvin, der dyrkes på den nord-vestlige bred af Tanaro-floden – lige overfor Barbaresco. Markens jordbund er mager og sandholdig, hvilket giver lavt udbytte, men høj koncentration i vinene. Den ligger på en østvendt skråning, der er meget stejl, hvorfor al arbejde i marken samt høsten foregår ved håndkraft. Vinifikationen har som hovedformål at bevare Arneis druens friskhed, og foregår derfor køligt og uden brug af træfade. Resultatet er en hvidvin, der er perfekt som aperitif, og kan drikkes til lyse retter og fisk, hvor dens fine struktur og friskhed kommer til sin ret.

Pris: 89,- (v. køb af 6 stk.)
Pris: 99,- (v. køb af 1 stk.)

Om Lamiana:
– Distrikt i Piemonte: Roero
– Klassifikation: DOCG
– Vinstokke etableret: 1980
– Årlig produktion: 45.000 flasker
– Højde på vinmarken: 350 m.
– Drue: Roero Arneis
– Alkoholprocent: 12,5%
– Serveres: 10-12 grader
– Gemmes: 0-3 år