FERRO DI CAVALLO

En unik og i særklasse kraftfuld Sauvignon Blanc! Det er første indtryk, der melder sig, når du smager denne kraftbasker af en hvidvin. Den fremstår mere kraftfuld og elegant end den aromatiske frugt, man forventer, og det er ikke en vin, man glemmer. Vinens kraft gør, at den kan drikkes nu eller lagres i op til 20 år, hvorved de primære aromaer af frisk frugt vil aftage, og de sekundære og tertiære aromaer gradvist vil tage mere over og øge kompleksiteten.

Vinen ligner med sin klare, let gyldne farve de fleste andre hvidvine lavet på Sauvignon Blanc, og den aromatiske duft af frisk frugt og hyldeblomst fornægter sig bestemt heller ikke. Det er smagen og kraften, der gør denne vin specielt anbefalelsesværdig, og som har bevirket, at vinen er tildelt internationale priser. Smagen kommer fra kombinationen af en usædvanlig kraftfuld mark, kombineret med en nærmest perfektionistisk tilgang til produktionen, hvor druerne overhældes med tøris, så snart de plukkes på marken, hvorved tilgangen til ilt begrænses og friskhed og aroma dermed bevares. Som gårdens ejer, Mariagrazia, fortæller, så ser det nærmest mytisk ud, når vognene med druer køres hjem og tørisen ”ryger” derfra. I den nedkølede tilstand presses de lettere frosne druer med det samme, med mindst mulig eksponering for atmosfærisk luft. Herved bevares den indbydende karakteristiske aroma af frisk frugt, som kendetegneren SauvignonBlanc. Vinen passer godt til lyse retter og nydes afkølet.

Pris: 119,- (v. køb af 6 stk.)
Pris: 139,- (v. køb af 1 stk.)

Om Ferro di Cavallo:
– Distrikt i Piemonte: Monferrato
– Klassifikation: DOC
– Vinstokke etableret: 1947
– Årlig produktion: 10.000 flasker
– Højde på vinmarken: 200-250 m.
– Drue: Sauvignon Blanc
– Alkoholprocent: 14%
– Gemmes: 0-20 år