Epico

En helt unik topklasse vin på Barbera-druen, som virkelig er episk!

Kompromisløs kvalitet fra Barbera-nørden Pico Maccario, som er lykkedes med visionen om at skabe en topvin, der overmatcher de fleste Amarone-og Barolovine. En vin, der har en stor grad af kompleksitet, kraft og elegance. Denne vin har fra første idéfase i Piemonte på Flaske haft en plads i vores sortiment.

Epico er Pico Maccario’s absolutte flagskib. Fremelsket gennem de seneste 15 år, hvilket i år 2018 endelig resulterede i den højeste udmærkelse fra det anerkendte ”Gambero Rosso”, som tildelte Epico ”3 bicchieri” til 2015-årgangen. Epico har Barbera’ens dybe, rubinrøde farve og en dejlig duft af frugt, fad og krydrede, balsamiske undertoner. Smagen er intens og elegant med en dejlig kompleksitet, bestående af frugt, syre, bløde tanniner og undertoner af ribs og vanilje. Barbera’ens naturlige syre komplimenteres rigtig fint af lagringen på franske egetræsfade (barriques, 225L). For at skabe en vin med passende kompleksitet, benyttes brændte fade fra to forskellige leverandører i Frankrig, da de har vidt forskellige egenskaber, som mødes i Epico. Den ene type fade er søde, mens den anden type er meget krydrede. Balancen i brugen af de to typer fade er nærmest videnskabelig som alt andet hos Pico Maccario. Server Epico ved 16 grader, når du er i selskab med vinelskere til en god middag med rødt kød, grillmad eller en kraftig pastaret. Du vil ikke blive skuffet!

Pris: 275,- (v. køb af 6 stk.)
Pris: 325,- (v. køb af 1 stk.)

Om Epico:
– Distrikt i Piemonte: Monferrato
– Klassifikation: DOCG
– Vinstokke etableret: 1975
– Årlig produktion: 6.000 flasker
– Højde på vinmarken: 225-240 m.
– Drue: Barbera
– Fadlagring: 18-24 mdr.
– Alkoholprocent: 15-15,5%
– Gemmes: 0-12 år