Ellis

Denne hvidvin lavet på Piemontes hvide Barolo drue ”Arneis” og den mere verdenskendte Chardonnay er noget helt særligt for Gabriele Scaglione. Det er derfor vinen er opkaldt efter hans gamle hund Ellis, som var hans trofaste følgesvend de første mange år af Gabriele Scagliones karriere som vinproducent. Når snakken falder på Ellis, kan man fornemme, at der var tale om en meget kærlig og klog hund, som trofast fulgte med Gabriele i vinmarkerne, indtil den dag hvor benene ikke længere kunne bære.

Kærligheden til vin er lige så stor som kærligheden til dyr hos Gabriele Scaglione, og med Ellis har han ofret alt hvad han havde af ideer til at skabe en hvidvin i særklasse. Her får du en af de bedste hvidvine, vi har smagt. De bedste Arneis- og Chardonnaydruer håndplukkes i september på de sydvestvendte skråninger. Efter presningen foregår fermenteringen af Arneis på ståltanke i 10 mdr. Chardonnay derimod bliver fadlagret på små gamle egetræsfade i 12 mdr. Løbende foretager Gabriele smagninger og evalueringer indtil alt er perfekt. Herefter mikser han druerne til den perfekte blanding, og Ellis er klar til kunderne. Vinen laves kun i begrænset omfang, da kun de bedste druer anvendes til Ellis. Noterne er kendetegnet ved at være særdeles frugtholdige og duften af blomster, vanilje og sommer møder dig så snart du hælder vinen i glasset. Farven er intens gylden og smagen er karakteriseret ved en lang eftersmag af vanilje og mandler. Serveres ved 10-12 grader sammen med en pastaretter eller sammen med lagrede italienske oste.

Pris: 169,- (v. køb af 6 stk.) 
Pris: 199,- (v. køb af 1 stk.)