Elisa Barbaresco

En top Barbaresco årgang 2015. Denne årgang blev netop lanceret til markedet i maj 2018, og tegner til at blive en af de bedste i det seneste årti. I forbindelse med blindsmagning ved lanceringen udvalgte vi denne vin i konkurrence med 20 andre 2015-Barbaresco’er, da vi synes, at vinen har hele pakken i form af farve, duft & kompleksitet. Denne vin er blandt vore absolutte topvine.

”Elisa” er opkaldt efter familiens ældste datter, da den 3 ha store vinmark, hvor druerne dyrkes, har gårdens ældste vinstokke (1947). Elisa er en Nebbiolo enkeltmarksvin, beliggende i det fine cru ”Rombone”. Elisa har den højeste klassificering Barbaresco D.O.C.G., og er lavet efter de strenge kvalitetskrav, som kendetegner al Barbaresco vin.

Vinen har nebbiolo’ens lette, rubinrøde farve, som dog hører til i den mørkere ende af farveskalaen for Barbaresco’er. Duften er præget af fadlagringen, som giver vinen karaktér og holdbarhed. Men duften rummer også krydrede undertoner af peber og jordbær. Smagen er perfekt balanceret, og rummer såvel frugt, røde bær, syre og tanniner (tør fornemmelse i munden). Resultatet er en elegant vin, der både i smag og eftersmag gør sig godt til kraftige retter såsom rødt kød, vildt og kraftige pastaretter.

2015-høsten var præget af gode vilkår for produktionen, med masser af sol, og der er generel enighed om at denne årgang vil være blandt de bedste i det seneste årti. Ideel til en god middag med gæster, der sætter pris på vin.

Vinen kan drikkes nu eller gemmes i mindst 15 år.

Om Elisa Barbaresco:
– Cru/Terroir: Rombone
– Vinstokke etableret: 1947
– Årlig produktion: 4.000 flasker
– Højde på vinmarken: 300-350 m.
– Drue: Nebbiolo 100%
– Fadlagring: 18-20 mdr.
– Alkoholprocent: 14-14.5%
– Gemmes: 0-15 år